
Nu er det vidst på tide at I får opskriften på banankagen. Opskriften kan bruges af veganere hvis den hvide chokolade erstattes af mørk😊
200 g mel
1 tsk bagepulver
1 tsk natron
50 g pecannødder
2 spsk lakridspulver
1 spsk vanille sukker
1 dl olie
1dl appelsinsaft
1 spk husk ( loppefrøskaller)
100 g hakket hvid chokolade (kan erstattes af mørk, hvis kagen skal være vegansk)
3 modne bananer
1tsk salt
Glasur:
1 dl flormelis
1 spsk lakridspulver
Ca to spsk vand
Pecannødder hakkes groft, blandes med de øvrige tørre ingredienser. Bananer moses og den hvide chokolade hakkes ( mørk hvis det skal være vegansk). Bland nu alle ingredienser til en ensartet dej.
Dejen fordeles i en lille bradepande 21x21cm der er smurt eller foret med bagepapir. Du kan selvfølgelig bruge en anden form, men husk at bage tid og højde af dejen betyder noget for bagetiden
Sættes i en 200 grader varm ovn ca en halv time. Tjek forsigtigt med en gaffel om kagen er bagt. Hænger der dej ved skal kagen have lidt længere. Når kagen er bagt stilles den til afkøling på en rist.
Glasuren røres sammen og fordeles over den afkølede kage.