Om mig

Jeg hedder Lone Kirkebæk, er 56 år gammel og uddannet sygeplejerske. Jeg har et kæmpe kagehjerte og har altid været passioneret madmager.

Jeg har elsket mit job som sygeplejerske, men omstændigheder som fandt sted tilbage i 2016 har stækket mig og jeg ser ikke mig selv som sygeplejerske i fremtiden.

Der skulle sadles om og det er jeg så i færd med at gøre.

Jeg elsker at lave mad og bage kager.

Hvad var mere nærliggende end at kaste mig ud i at lave kager til både fødselsdage og de helt store begivenheder

En anden passion er min have, og især det hyggelige forarbejde med at gøre frø til planter, for senere at se dem vokse i min have,til store -ja nogen gange meterhøje planter, det er helt fantastisk.

I min have skal der være noget både for synet, duften og smagen. Når haven blomstrer og bærer frugt, er den jo med til at fodre mig med alskens råvarer som skal blive til syltede lækkerier og en masse god mad.