Veggie Burger

Burger med kikærtebøffer, ruccola , baba ganoush og grillede peberfrugt

Dejlige burgere med kikærtebøffer, smager skønt og kan nydes af alle.

Kikærtebøffer

  • 200 g udblødte kikærter
  • 50 g hasselnødder
  • 2 gode håndfulde friske krydderurter , persille koriander eller basilikum .
  • reven skal af en halv økologisk citron
  • 2 fed hvidløg
  • 1 lille Chilli befriet for kerner
  • 1 løg
  • 1 spiseskefuld husk ( loppefrøskaller)
  • vand
  • salt

Start med at sætte kikærterne i blød om morgenen, eller dagen før!

Kør alle ingredienser i en foodprocessor til alt er fint hakket, tilsæt vand til det har konsistens som fars. Sæt til side 1 times tid.

Baba Ganoush (auberginemos)


  • 2 auberginer
  • 1 fed hvidløg
  • saft af en lille citron
  • 1 stor spsk tahin

Auberginerne halveres og bages i ovnen ved 180 grader i en halv time eller til møre. Lad dem køle lidt af. Pres så meget vand ud af dem som muligt. Del dem i lidt mindre stykker som lægges i en foodprocessor og køres med øvrige ingredienser til en homogen mod. Smag til med salt. Stil til side.

Stegte peberfrugter

  • 2-3 røde og gule peberfrugter
  • olivenolie
  • salt
  • balsamico

Peberfrugterne renses for kerner og lameller. Skæres i strimler på ca 1 cm. Steges i olivenolie til de er søde og bløde. Det gør ikke noget de branker lidt, a’la grillede. Når de er møre, overhældes de med 1 spsk god balsamico eddike. Og stilles til side.

4 gode boller og ruccola

Jeg brugte mine purpurhvedeboller som jeg lunede i ovnen.

Steg nu kikærtebøfferne. Farsen formes til små flade bøffer 6-7 cm i dia. Steges i olivenolie- 4 min på hver side ved medium til god varme.

Samling af burgerne

Flæk bollerne. Start med en håndfuld ruccola. Så to til tre kirkærtebøffer ovenpå. Dernæst auberginemos og peberfrugter. Top med den anden bollehalvdel.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *