Chili sin carne

Denne chili er intet mindre end fantastisk. Den smager skønt, er let at lave, billig og så er den oven i købet let på kalorier. Prøv den, du vil elske den!

  • 2 dl tørrede kidneybønner
  • 1 stort løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 porre
  • 2 stilke bladselleri
  • 1 rød peber
  • frisk chili efter smag
  • 2 pastinakker
  • 3 gulerødder
  • 2spsk olivenolie
  • 2 tsk knust spidskommen
  • 2 spsk knust koriander
  • 2 dl friskpresset appelsinsaft
  • 1 dåse tomat pure
  • 1 dåse hakkede flåede tomater
  • salt

Tilbehør: Græsk youghurt og frisk koriander

Bønnerne sættes i blød dagen før. Du kan også bruge en dåse, hvis du ikke lige har nået at udbløde bønnerne. Tip: udblød og kog en stor portion bønner. Fordeles i portioner og gemmes i fryseren, så har du altid bønner klar til brug.

Bønnerne koges i ca 45 min til de er møre.

Imens klargøres grønsagerne: Løg,porre, hvidløg og bladselleri hakkes fint. Den røde peber skæres i små tern. Chili hakkes fint. Gulerødder og pastinakker rives groft. Start med at sautere løg, hvidløg, porre, rød peber og chili et par minutter i olivenolie. De øvrige grøntsager tilsættes. Når grøntsagerne er halvt møre tilsættes krydderier, flåede tomater, tomatpure og appelsinsaft. Simrer et kvarters tid, hvorefter de kogte bønner tilsættes. Simrer yderligere 5 minutter og smages til med salt og evt mere chili.

Serveres i skåle eller dybe tallerkner og toppes med græsk youghurt og friskhakket koriander. Undlad youghurt hvis det skal være vegansk.

Banankage med hvid chokolade og lakrids


Nu er det vidst på tide at I får opskriften på banankagen. Opskriften kan bruges af veganere hvis den hvide chokolade erstattes af mørk😊


200 g mel 

1 tsk bagepulver

1 tsk natron 

50 g pecannødder

2 spsk lakridspulver

1 spsk vanille sukker

1 dl olie

1dl appelsinsaft

1 spk husk ( loppefrøskaller)

100 g hakket hvid chokolade (kan erstattes af mørk, hvis kagen skal være vegansk)

3 modne bananer

1tsk salt

Glasur:

1 dl flormelis

1 spsk lakridspulver

Ca to spsk vand

Pecannødder hakkes groft, blandes med de øvrige tørre ingredienser. Bananer moses og den hvide chokolade hakkes ( mørk hvis det skal være vegansk). Bland nu alle ingredienser til en ensartet dej.

Dejen fordeles i en lille bradepande 21x21cm der er smurt eller foret med bagepapir. Du kan selvfølgelig bruge en anden form, men husk at bage tid og højde af dejen betyder noget for bagetiden

Sættes i en 200 grader varm ovn ca en halv time. Tjek forsigtigt med en gaffel om kagen er bagt. Hænger der dej ved skal kagen have lidt længere. Når kagen er bagt stilles den til afkøling på en rist.

Glasuren røres sammen og fordeles over den afkølede kage.


Vegansk gulerodskage

Dessertallerken med gulerodskage , banankage med hvid chokolade og lakrids og frugt.

Vegansk gulerodskage. Dejligt krydret og saftig.

  • 4 dl mel
  • 1 dl havregryn
  • 150 g hakkede hasselnødder
  • 2 tsk stødt nellike
  • 2 tsk knust stjerneanis
  • 2 tsk kanel
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 tsk natron
  • 1 spsk husk
  • 200 g brun farin
  • 1 dl kokosmælk
  • 400 g revne gulerødder
  • 1dl appelsinsaft
  • 0,5 dl kokosfedt
  • 1 tsk fint salt

Glasur

  • 1 dl flormelis
  • saft af en halv til en hel citron

Bland de tørre ingredienser i en skål , stjerneanis knuses bedst i en minihakker. Jeg bruger bamix minihakkeren. Man kan også bruge en morter, men vær opmærksom på at de skal knuses helt. Tilsæt de øvrige ingredienser og rør til en Jævn dej. Hældes i en bradepande 20×20 og bages ved 180grader i ca en halv time.

Glasur røres af flormelis og citronsaft. Ikke for tynd. Når kagen er afkølet hældes glasurer over

Veggie Burger

Burger med kikærtebøffer, ruccola , baba ganoush og grillede peberfrugt

Dejlige burgere med kikærtebøffer, smager skønt og kan nydes af alle.

Kikærtebøffer

  • 200 g udblødte kikærter
  • 50 g hasselnødder
  • 2 gode håndfulde friske krydderurter , persille koriander eller basilikum .
  • reven skal af en halv økologisk citron
  • 2 fed hvidløg
  • 1 lille Chilli befriet for kerner
  • 1 løg
  • 1 spiseskefuld husk ( loppefrøskaller)
  • vand
  • salt

Start med at sætte kikærterne i blød om morgenen, eller dagen før!

Kør alle ingredienser i en foodprocessor til alt er fint hakket, tilsæt vand til det har konsistens som fars. Sæt til side 1 times tid.

Baba Ganoush (auberginemos)


  • 2 auberginer
  • 1 fed hvidløg
  • saft af en lille citron
  • 1 stor spsk tahin

Auberginerne halveres og bages i ovnen ved 180 grader i en halv time eller til møre. Lad dem køle lidt af. Pres så meget vand ud af dem som muligt. Del dem i lidt mindre stykker som lægges i en foodprocessor og køres med øvrige ingredienser til en homogen mod. Smag til med salt. Stil til side.

Stegte peberfrugter

  • 2-3 røde og gule peberfrugter
  • olivenolie
  • salt
  • balsamico

Peberfrugterne renses for kerner og lameller. Skæres i strimler på ca 1 cm. Steges i olivenolie til de er søde og bløde. Det gør ikke noget de branker lidt, a’la grillede. Når de er møre, overhældes de med 1 spsk god balsamico eddike. Og stilles til side.

4 gode boller og ruccola

Jeg brugte mine purpurhvedeboller som jeg lunede i ovnen.

Steg nu kikærtebøfferne. Farsen formes til små flade bøffer 6-7 cm i dia. Steges i olivenolie- 4 min på hver side ved medium til god varme.

Samling af burgerne

Flæk bollerne. Start med en håndfuld ruccola. Så to til tre kirkærtebøffer ovenpå. Dernæst auberginemos og peberfrugter. Top med den anden bollehalvdel.



Gode purpurhvede boller

Purpurhvedeboller
  • 3 dl surdej ( kan erstattes med vand)
  • 7 dl vand
  • 10 gram gær
  • 200 g purpur fuldkornsmel
  • 500 g hvedemel (gerne stenformalet)
  • 1 stor spsk salt

Bland vand surdej og gær. Hvis du ikke har en surdej, kan den erstattes med 2,5 dk vand og lidt ekstra gær. Mel og salt tilsættes og køres på røremaskinen et par minutter ved lav hastighed og c 10 min ved max hastighed. Dejen skal slippe både sider og bund.

Stil dejen til hævning på bordet nogle timer til dejen er hævet godt op. Sæt en tom plade i ovnen og sæt temperaturen til 250 grader.

Vend forsigtigt dejen ud på et meldrysset bord og skær 9 gode boller, mens du passer på ikke at lukke al luft ud af dejen. Sæt dem på en kold plade med bagepapir. Når ovnen er 250 grade varm trækker du forsigtigt bagepapiret med bollerne, over på den varme plade. Bages 15 min. Midt i ovnen

Tomatsuppe

Mangler du inspiration til aftensmaden, så prøv min tomatsuppe. Den er let at lave, sund og billig, og så smager den rigtig dejligt🍅

  • 1 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 chilli eller 5😜
  • 3 stængler bladselleri
  • 1 dejlig sød rød peber
  • 2 spsk olivenolie
  • 4 dåser flåede tomater ( hakkede)
  • 1 spsk muskovado sukker
  • 0,5 spsk cherryeddike
  • salt
  • frisk basilikum

Grøntsagerne snittes. Start med at sautere løg, hvidløg og chilli. Når løgene er klare tilsættesseleri og rød peber. Sauter i ca 5 minutter. ( grøntsagerne skal bare sauteres klare, ikke brunes. Så tilsættes flåede tomater, sukker, eddike og salt. Smag dig frem. Simrer på svagt blus en halv times tid. Tilsidst blendes det hele og er klar til servering. Drys med frisk skåret basilikum. Smager godt med en spsk cremefraiche eller revet parmesan. Kan sagtens gå uden😊

Vi fik nogle gode boller med purpurhvede til.

http://lonekirkebaek.dk/

Tærte med spinat, søde kartofler og feta

Tærtebund med purpur hvede

Skøn tærte med en fin balance mellem de søde kartofler, spinat og den salte feta. Jeg har valgt en grovere bund med purpurhvede, og ikke så meget fedtstof som der ofte er i tærtebunde.

Tærtebund:

  • 2dl purpurhvedemel
  • 2 dl stenformalet hvedemel
  • 40 g smør
  • 1 sammenpisket æg
  • 1 dl vand

Hæld mel og smør i foodprocessoren. Kør til smørret er helt smuldret ind i melet. Tilsæt det sammenpiskede æg og vand til dejen har samlet sig. Lægges køligt mens du forbereder grøntsagerne.

Fyld:

  • 3 søde kartofler (ca 550g)
  • 250 g frisk spinat
  • 150 g feta
  • 4 æg
  • 2,5 dl piskefløde
  • salt

Kartoflerne skrælles og skæres i små tern. Steges et par minutter i olivenolie. Spinat skylles godt og dampes i en gryde til det falder sammen. Feta skæres i flager.

Dejen deles i to og rulles ud til to bunde i mellem to stykker bagepapir. Lægges i smurte tærteforme. Et stykke bagepapir klippes til og lægges ovenpå de ubagte tærter. Fyld op med keramiske kugler, ( kikærter kan også bruges). Stilles i en 190 grader varm ovn og blindbages 10-15 minutter.

Spinat og kartoffeltern fordeles i de to tærter og drysses med feta flager. Æg og piskefløde , salt og reven citronskal piskes sammen og fordeles over de to tærter.

Bages ved 190 grader i ca 30 minutter. Serveres med en god salat.


Trøffelkugler med contreau


Trøffelkugler

Havde lige en mudcakebund mere, der jo nødig skulle gå til spilde😜😋 Den blev til en mindre portion trøffelkugler. Det er jo samme opskrift som til træstammerne, blot er rom skiftet ud med contreau. Contreau og chokolade klæder hinanden rigtig godt

  • 300 g god og tæt chokoladekage
  • 2 spsk contreau
  • 2 spsk god marmelade
  • kokos

Kage, contreau og marmelade køres til en jævn masse.

Deles i 10-15 kugler som trilles i kokos. Sættes på køl en times tid

Panzanella

Panzanella (italiensk brødsalat)

Denne salat er genial, og er helt i tråd med “stop madspild”tanken.. Den smager fantastisk. Hvis du har en rest brød som er blevet lidt tørt- er denne salat en rigtig god måde at få det brugt til sidste krumme. Italienerne hælder bare eddike over det tørre brød, inden det blandes med øvrige ingredienser. Jeg foretrækker at riste det først.

  • 4 skiver daggammelt brød eller bolle. Gerne surdejsbrød
  • 2-3 spsk eddike, gerne sherryeddike
  • to stængler bladselleri
  • 2-300 g tomater
  • 0,5 agurk
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 lille rødløg
  • 2 håndfulde ruccola
  • flagesalt
  • 2-3 spsk olivenolie

Rist brødet- del det i mundrette stykker og læg det i en skål. Overhæld med eddike og lad det trække mens du skærer grønsagerne i passende stykker. De må gerne være lidt rustikke, det klæder salaten godt. Grønsager lægges i skålen med brødet, tilsættes olie og flagesalt og det hele vendes sammen.

Træstammer

Så blev resterne af min mudcake til træstammer. En god måde at anvende rester af kage, der er blevet lidt kedeligt

  • 300 g kagerester
  • 1-2 spk kakao
  • rom efter behag
  • 2 spk god marmelade
  • marcipan
  • chokolade

Kage, marmelade, kakao og rom køres i foodprocessoren til en jævn masse. Lægges i køleskab en times tid. Rulles til en pølse ca 3,5 cm i diameter. Marcipan rulles ud til en rektangel ca 10 cm bred og samme længde som kagepølsen. Kagepølsen placeres på den udrullede marcipan, som herefter lukkes omkring den. Tilsidst pensles med en god mørk chokolade. Skæres i stykker på 5 -6 cm.

Tip: marcipan rulles lettes ud mellem to lag plastik. Klip evt en frysepose op. Hvis det er en tæt chokoladekage du bruger- undlader man kakao