Tortilla

Tortilla eller Spansk kartoffel omelet er en dejlig spise. Lige nu er der danske kartofler at få- selv om de endnu er meget dyre😱men jeg elsker nye danske og er villig til at betale. Jeg hentede hos bondemanden helt nyopgravede😍gned let skallen af dem og kogte et kilo- så der også var til kartoffelmaden i morgen😛

  • 500 g kogte kartofler i grove tern
  • 2 fint snittede løg
  • 1 dl olie
  • 8 æg
  • 1 bundt bredbladet persille
  • salt og peber

Olien opvarmes i en pande, kartofler og løg steges heri til de begynder at tage farve- ca 8 min. I medens piskes æg sammen med hakket persille. Kartoffel løg blandingen krydres med salt og peber og løftes med en hulske over i æggeblandingen. Den resterende olie kasseres. Varm panden op på ny med to spsk olie. Æggemassen med kartofler og løg hældes tilbage på panden. Simrer ved medium varme til kanterne begynder at blive faste. Det tager ca 8 min afhængig af tykkelse. Vendes over på en stor tallerken eller fad. Lad forsigtig tortillaen glide tilbage på panden. Steges ca yderligere 4-5 min. Til den er pæn gylden på begge sider. Jeg serverede små tomater og purløg på toppen. Og en spidskålsalat med mango ved siden af. I Spanien får man den af og til i en sandwich bolle- det er heller ikke dårligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *