Salat med spidskål, melon og avocado vendt i cremet dijondressing


  • 1/2 spidskål
  • 1/2 netmelon
  • 1 avocado
  • 1 stor tsk honning
  • 1 stor tsk Dijon sennep
  • 1 tsk estragon eddike
  • 1/2 tsk salt
  • 3 spsk cremefraiche

Spidskål snittes fint, melon skæres i fine tern. Avocadoen skæres i tern.

Til dressingen røres honning, sennep, estragoneddike og salt sammen til en homogen masse. Cremefraiche vendes heri.

Spidskål, melon og avocado blandes med dressingen til en cremet salat. Toppes med tern af melon og avocado.

Asiatisk nudelsalat


  • En halv pakke hvede nudler
  • 2 røde peberfrugter
  • 1 lille rødløg
  • 2 spsk peanuts
  • en håndfuld koriander
  • 1 fed hvidløg
  • frisk chilli
  • saft af en lime
  • 2 spsk tamaris eller soya
  • 3 spsk ketchap manis
  • 1 stk syltet ingefær
  • 2 spsk sirup fra syltede ingefær
  • 1 tsk tahin
  • 2 spsk smagsneutral olie

Start med at koge nudlerne efter anvisning på pakken. Overhældes med koldt vand efter kogning og stilles til side. Peanuts ristes på en pande og stilles til side. De røde peberfrugter skæres i tern på 1 cm. Rødløg skæres i fine tern. Koriander hakkes.

Til dressingen røres soya, ketjap manis, limesaft, sirup, olie og tahin sammen. Tilsættes fint hakket syltet ingefær, fint hakket chilli efter smag og fint hakket hvidløg.

Nudler blandes med de hakkede grøntsager og dressingen vendes i. Top op med hakkede peanuts og hakket koriander.

Tip: hvis du ikke ligger inde med syltet ingefær kan det erstattes af frisk revet ingefær og honning/sirup.

Lun kartoffelsalat

En lidt glemt gammel kending som smager rigtig godt.

  • 600 g nye små kogte kartofler
  • 25 g smør
  • 1 løg
  • 4 spsk eddike
  • 3 tsk sukker
  • 2 dl vand
  • salt
  • peber

Løg skæres i tynde skiver og dampes i smører til de er møre, må ikke tage farve. Vand eddike sukker og salt tilsættes. Herefter kartofler i skiver, varmes igennem til det meste af væden er suget af kartoflerne. Drysses med fint klippet purløg eller persille.

Kyllingesalat med Estragon

Kyllingesalat

I aften stod menuen på rester af kyllingen fra i går. Vi spiser kun kylling, der er fra friland eller økologi. 🐥derfor skal en kylling gerne række til to dage. Det blev til en dejlig kyllingesalat med estragondressing

  • Brystkødet fra en stegt eller kogt kylling
  • 1/2 spidskål
  • en lille klase blå druer
  • et æble
  • 1/2 agurk
  • 2 stængler bladselleri
  • 2 stængler frisk estragon
  • en håndfuld cashew eller valnødder

Dressing

  • 2 store spsk mascarpone eller flødeost
  • 2 store spsk græsk youghurt
  • 1 tsk honning
  • 1 tsk dijonsennep
  • saft af en appelsin
  • 1 spk friskhakket estragon

Spidskålen snittes fint. Bladselleri skæres i tynde skiver. Æblet skæres i små tern og druerne halveres. Kyllinge brystet skæres i fine skiver.

Alt anrettes i en skål. Drysset til sidst med estragonblade og nødder.

Til dressingen røres alle ingredienser sammen og smages til med salt. Serveres med et godt brød.


Panzanella

Panzanella (italiensk brødsalat)

Denne salat er genial, og er helt i tråd med “stop madspild”tanken.. Den smager fantastisk. Hvis du har en rest brød som er blevet lidt tørt- er denne salat en rigtig god måde at få det brugt til sidste krumme. Italienerne hælder bare eddike over det tørre brød, inden det blandes med øvrige ingredienser. Jeg foretrækker at riste det først.

  • 4 skiver daggammelt brød eller bolle. Gerne surdejsbrød
  • 2-3 spsk eddike, gerne sherryeddike
  • to stængler bladselleri
  • 2-300 g tomater
  • 0,5 agurk
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 lille rødløg
  • 2 håndfulde ruccola
  • flagesalt
  • 2-3 spsk olivenolie

Rist brødet- del det i mundrette stykker og læg det i en skål. Overhæld med eddike og lad det trække mens du skærer grønsagerne i passende stykker. De må gerne være lidt rustikke, det klæder salaten godt. Grønsager lægges i skålen med brødet, tilsættes olie og flagesalt og det hele vendes sammen.

Gulerodssalat

Super nem gulerodssalat

Lun gulerodssalat

Denne salat er supernem at tilberede. Hemmeligheden ligger i de papirtynde gulerodstrimler.

  • 3-4 store gulerødder
  • 2 spsk. Olivenolie
  • lidt salt

Dressing:

  • 1 dl. Græsk yoghurt
  • 1 fed hvidløg

Skræl gulerødderne og skær top og bund af.

Papirtynde gulerødsstrimler

Brug en kartoffel skræller ( gerne en med y-form)til at høvle papir tynde skiver af gulerødderne. Drej guleroden nogle gange for at få bedst mulig greb. De høvlede gulerødder steges i olivenolie ved god varme. De skal helst karamelisere lidt i kanterne, dog uden at blive sorte! Hvis man skal lave en større portion betaler det sig at stege dem af flere omgange.

Kan forberedes, for senere at blive opvarmet i en 180 grader varm ovn.

Dressing:

Youghurt og hvidløg røres sammen i en skål, smages til med salt og serveres til.

Vintersalat med perlespelt

200g speltkerner + 500ml vand + 1 tsk. Salt
300 g gulerødder skåret i kvarte på 4cm
6 små rødløg skåret i kvarte
3-4 jordskokker delt i halve der skæres i skiver
2 spsk.olivenolie
100 g valnøddekerner
150 g tørrede svesker skåret i halve

Dressing:
2 spsk. Olivenolie
2 spsk. Sherry eddike
1 fed knust hvidløg
1 spsk. Dijonsennep
1tsk. Honning

1/2 bundt bredbladet persille

Speltkerner koges aldente i vandet ca. 25min, gulerødder og rødløg bredes ud på en plade dækket med bagepapir. Olivenolie Fordeles over grøntsagerne. Sættes i en 200c˚ varm ovn i ca 25 min eller til de så småt begynder at karamelisere. Svesker og valnødder tilsættes og steger med i 5 – 10 min.

Ingredienser til dressingen røres sammen. Smages til med salt.
Til sidst blandes speltkerner, grøntsager og dressing.
Drysses med hakket persille

Lun couscous salat

I aften stod menuen på couscous salat

I dl couscous + 2dl kogende vand

250 g blandede rodfrugter i strimler

1 porre eller to forårsløg

Et par spiseskeer olivenolie

To røde peberfrugter skåret i strimler

1 håndfuld granatæblekerner

1 håndfuld cashewnødder

1/2 bundt koriander og en håndfuld frisk mynte

Lidt chili

2 spiseskeer sherryeddike eller anden eddike

Start med at overhælde couscous med kogende vand. Dækkes til og trækker i den tid det tager at tilberede grøntsagerne.

Rodfrugterne og porren svitses i olie ved god varme i 10 minutter. Sættes til side.

Peberfrugt steges til de er bløde og søde ved relativ høj varme tilsæt chili efter behov. Blandes i en skål med rodfrugterne og couscous. Herefter tilsættes de hakkede krydderurter, cashewnødder, granatæblekerner og sherry. Det hele blandes og smages til med salt.